Beskrivelse
Monchiero – Castiglione Falletto – Piemonte – Italien
Monchiero familien besidder i dag tre marker i Castiglione Falletto, som af mange betragtes som et af de bedste områder i Barolo. De har to hektar vedsiden af Bruno Giacosa og Vietti på cru`en Rocche di Castiglione, og yderligere to hektar på cru`en Montanello i Castiglione Falletto kommunen. Den sidste mark, som primær bliver brugt til deres kommunevin, er Pernano. Vinhuset høster store roser fra anmelderne på trods af blot ca. 50 år som producent, især fordi deres priser ligger langt under hvad man forventer af så høj en kvalitet.